Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

barnløshed (samfundsaspekter)

Oprindelige forfattere LKo og LoSch Seneste forfatter Redaktionen

Frivillig barnløshed foreligger, når mennesker foretrækker at leve deres liv uden børn. Frivillig barnløshed kendes fra andre historiske perioder og kulturer, fx den katolske kirkes krav til munke, nonner og præster om cølibat, og det kristne samfunds krav om cølibat for ugifte af begge køn. Det har haft religiøs og befolkningsregulerende betydning. Frivillig barnløshed var her betragtet som et ønskeligt, undertiden ligefrem nødvendigt fænomen. Mange kvinder har i 1800-t. fravalgt børn, fordi der ikke eksisterede socialt accepterede roller for kvinder, der både omfattede moderrollen og et udadvendt socialt engagement. Dette gjaldt fx kvindelige samfundsreformatorer.

Ufrivillig barnløshed foreligger, når mennesker, der ønsker det, ikke er i stand til at få børn på naturlig vis. Foruden de omtalte biologiske årsager kan ufrivillig barnløshed skyldes sociale eller økonomiske årsager, fx fattigdom, dårlige boligforhold, skæve arbejdstider, sygdom, misbrug eller andre forhold, der reelt gør det umuligt at have ansvar for børn i hverdagen. Menneskers seksuelle orientering kan også være årsag til ufrivillig barnløshed, idet store grupper af homoseksuelle ønsker sig børn uden at være parate til at indlede et forhold til et menneske af det andet køn for at få dem. Også mange enlige er ufrivilligt barnløse, idet de ikke har mødt en acceptabel partner.

Mange mennesker ønsker sig børn, dels fordi det er naturligt, og dels fordi forældrerollen giver mulighed for at give og modtage kærlighed, og endelig fordi dette at få børn opfattes som en del af selve meningen med livet. Resultatløse forsøg på at få børn medfører ofte både for mænd og kvinder store psykiske belastninger med gentagne eksistentielle livskriser. Parforholdet trues, og et glædesfyldt seksuelt samliv kan ændres til tvungne skemalagte samlejer med befrugtning som mål. Opfattelsen af sig selv som en rigtig kvinde eller mand kan ændres. Det barnløse par kan få et vanskeligere samvær med vennepar med små børn, fordi behovene for og måderne at være sammen på som voksne fuldstændig forandres, når man bliver forældre.

Annonce

Før de nye behandlingsteknologier blev udviklet, blev ufrivillig barnløshed bl.a. afhjulpet ad social vej. Man adopterede danske børn eller tog andres børn i pleje. Siden 1973, hvor der blev adgang til fri abort, er der kun få danske børn til adoption. Børn, der med social eller juridisk baggrund kommer i familiepleje, er modsat tidligere tiders sunde adoptionsbørn i stigende grad stærkt socialt belastede og ofte behandlingskrævende. Ca. halvdelen af de biologisk ufrivilligt barnløse søger derfor medicinsk behandling. I de senere år har der været et voldsomt opsving i interessen for at forsøge at føde egne børn. En mindre del af dem, der ikke får barn efter behandling, adopterer dog senere udenlandske børn.

I nogle ulande, især i Afrika, er ufrivillig barnløshed, selv hvor befolkningen er hastigt voksende, betydelig mere udbredt end i ilandene. Dette skyldes hovedsagelig, at mange kvinder er ufrugtbare efter underlivsbetændelser.

Læs mere om barnløshed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Koch, LoSch: barnløshed (samfundsaspekter) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44227