sansereceptor

Sansereceptor, (2. led receptor), den molekylære mekanisme, gennem hvilken en påvirkning (et stimulus) opfanges og omsættes til et elektrisk nervesignal i nervesystemet. Et receptormolekyle består af en modtageregion og en afsenderegion. Modtageregionen er udformet således, at en bestemt sanseenergi, fx lys, lyd eller mekanisk påvirkning, lettere absorberes end andre. Herved sikres sansespecificitet, således at synssansen fx let aktiveres af lys og kun vanskeligt af tryk og lyd.

Modtageregionens udformning er bestemmende for sanseprocessens følsomhed. I sansecellerne i øjets nethinde absorberes lys som enkelte fotoner, og i næsehulens sanseceller for lugt aktiveres et receptormolekyle ved absorption af et enkelt duftmolekyle; i disse tilfælde er følsomheden således den fysisk maksimale.

Receptormolekylets afsenderegion bestemmer, i hvilket tidsforløb og med hvilken styrke det absorberede stimulus omsættes til et nervesignal. Ofte er der indskudt en molekylær kaskade mellem absorption og signalafsendelsen (en ændring i membranspændingen i sansecellen); disse mellemtrin kan bl.a. bidrage til signalforstærkning.