Lungediffusionskapacitet, lungernes evne til at transportere luftarter fra luften i lungerne, alveoleluften, til blodet (specielt ilt) eller fra blodet til alveoleluften (specielt kuldioxid), se lungesygdomme (undersøgelser). Transporten af disse luftarter over væggene i lungealveolerne (de mikroskopiske, sækformede udposninger på bronkietræets mindste forgreninger, hvor udvekslingen finder sted) foregår ved diffusion og afhænger derfor af alveolevæggens areal, tykkelse og beskaffenhed. Normalt er det ikke diffusionskapaciteten, der begrænser iltoptagelseshastigheden eller kuldioxidudskillelsen, men ved sygelige tilstande i lungerne, hvor alveolestrukturen nedbrydes (lungeemfysem), væggene fortykkes (lungefibrose, se lungesygdomme), eller diffusionsvejen forlænges pga. væskeansamling (vand i lungerne, lungeødem), kan især iltdiffusionen hæmmes så meget, at blodet ikke iltes tilstrækkeligt.