Hypokinesi, (af hypo- og gr. kinesis 'bevægelse'), nedsat aktivitet og/eller langsomme bevægelser i krop, arme og ben. Det er et karakteristisk symptom ved Parkinsons sygdom, hvor de rystende arme og ben bevæger sig langsomt og stift, ofte med manglende evne til spontan bevægelse.