Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hæmatokrit

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

hæmatokrit, den brøkdel af blodets volumen, der udgøres af røde blodlegemer. Bestemmes ved indeslutning af et lille blodvolumen i et snævert glasrør, et hæmatokritrør. Efter hård centrifugering aflæses hæmatokritten direkte som den del af rørets længde, der udfyldes af de sammenpakkede blodlegemer. Hæmatokrittallet kan variere meget, hos kvinder fx fra 35 til 47, hos mænd fra 40 til 52.

Ordet hæmatokrit kommer af hæmato- og græsk krinein 'udskille, udvælge'.

Måling af hæmatokrittallet benyttes bl.a. ved karakterisering af visse former for anæmi (blodmangel, se også blodprocent). Hæmatokrittallet øges under længerevarende ophold i iltfattig luft (fx i store højder), men ikke af konditionstræning. Øget hæmatokrittal kan derfor være tegn på brug af dopingmidler, især epo (se erythropoietin), der øger mængden af røde blodlegemer og dermed ilttilførslen til kroppens celler; i cykelsport opereres således med en øvre grænse for hæmatokrit på 50. Stærkt forhøjet hæmatokrittal, fx over 55, kan være sundhedsskadeligt, da blodet bliver mere tyktflydende, og risikoen for blodpropper øges. Se blod.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: hæmatokrit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95189