akklimatisering

Akklimatisering, for dyr og mennesker tilpasning til klimatiske forhold, fx temperatur eller lave iltkoncentrationer.

Temperaturakklimatisering ved ændringer i kroppens varmeproduktion kan skyldes forskelle i udskillelsen af thyreoideahormon, som hos børn og mange dyr netop følger omgivelsernes temperatur.

Højdeakklimatisering sikrer tilstrækkelig ilttilførsel til vævene trods lave iltkoncentrationer. Nerveender i blodbanen reagerer på blodets faldende iltindhold og aktiverer respirationscentret i hjernestammen. Ved den øgede vejrtrækning føres mere ilt til lungerne, men der bortskaffes samtidig mere kuldioxid fra legemets depoter. Blodets surhedsgrad og kuldioxidindhold falder, hvilket nedsætter vejrtrækningen og kemoreceptorernes følsomhed. I løbet af nogle uger tilpasses væv og nerveceller det lave ilt- og kuldioxidtryk, groft sagt øges vejrtrækningen til det dobbelte, hvis ilttrykket falder til det halve. Ved fuld akklimatisering øges desuden antallet af røde blodlegemer, og hæmoglobinets evne til at binde ilten ændres.