Akklimatisering, for dyr og mennesker tilpasning til klimatiske forhold, fx temperatur eller lave iltkoncentrationer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet akklimatisering kommer af fransk acclimater 'vænne sig til' af latin ad- og græsk klima, oprindeligt 'hældning'.

Temperaturakklimatisering ved ændringer i kroppens varmeproduktion kan skyldes forskelle i udskillelsen af thyreoideahormon, som hos børn og mange dyr netop følger omgivelsernes temperatur.

Højdeakklimatisering sikrer tilstrækkelig ilttilførsel til vævene trods lave iltkoncentrationer. Nerveender i blodbanen reagerer på blodets faldende iltindhold og aktiverer respirationscentret i hjernestammen. Ved den øgede vejrtrækning føres mere ilt til lungerne, men der bortskaffes samtidig mere kuldioxid fra legemets depoter. Blodets surhedsgrad og kuldioxidindhold falder, hvilket nedsætter vejrtrækningen og kemoreceptorernes følsomhed. I løbet af nogle uger tilpasses væv og nerveceller det lave ilt- og kuldioxidtryk, groft sagt øges vejrtrækningen til det dobbelte, hvis ilttrykket falder til det halve. Ved fuld akklimatisering øges desuden antallet af røde blodlegemer, og hæmoglobinets evne til at binde ilten ændres.

Planter

Akklimatisering betegner hos planter tilpasning til ydre forhold ved hjælp af strukturelle og biokemiske forandringer. Tilpasningsmekanismerne varierer med stressfaktorerne, som fx kan være tørke, høje saltkoncentrationer eller forurening. Tørke inducerer lukning af spalteåbninger og ophobning af sukkerarter og aminosyrer inde i cellen, så vandbalancen opretholdes. Frost stimulerer syntesen af umættede fedtstoffer, der holder cellemembraner funktionelle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig