Ragnar Granit, 1900-1991, finsk neurofysiolog, professor i fysiologi i Helsingfors 1937-40 og fra 1946 professor i neurofysiologi ved Karolinska instituttet. Granit undersøgte nethindens bearbejdning af informationer om form, bevægelse og farve samt synsnervens transmission af informationer til højere hjernecentre. For dette arbejde modtog han i 1967 nobelprisen i fysiologi/medicin sammen med Haldan K. Hartline og George Wald.