Thalidomid er et farveløst, svagt vandopløseligt stof, som blev syntetiseret i 1954 af det vesttyske lægemiddelfirma Chemie Grünenthal. Stoffet blev i 1957 lanceret som lægemiddel mod kvalme, nervøsitet og søvnløshed og blev hurtigt uhyre populært. Det viste sig siden at være misdannelsesfremkaldende, og i årene 1958-1962 blev der – fordelt på 40 lande – født ca. 10.000 børn med misdannelser, især i form af korte, luffelignende arme og ben (fokomeli, "sællemmer"), efter gravides indtagelse af thalidomid

Faktaboks

Etymologi
Ordet thalidomid er en del af ordet naftalen samt -id og imid(er).
Også kendt som

N-(2,6-dioxo-3-piperidyl)ftalimid; kemisk formel: C13H10N2O4

I 1957 var kravene til gennemprøvning af nye lægemidler betydelig mere lemfældige end senere; rotteforsøg havde dog tydet på, at stoffet var relativt ugiftigt.

Misdannelser

I 1959 fremkom der flere og flere rapporter om bivirkninger i form af nerveskader af samme art som ved nervebetændelse. Firmaet forsøgte længe at undertrykke disse, men i 1961 fremkom der rapporter om fostermisdannelser hos 20 procent af børn født af mødre, der i graviditetens to første måneder havde indtaget stoffet; firmaet indstillede nødtvungent salget af lægemidlet i 1962, da det var blevet åbenlyst, at stoffet er misdannelsesfremkaldende (teratogent).

I 40 lande blev der 1958-1962 født ca. 10.000 børn med misdannelser, især i form af korte, luffelignende arme og ben (fokomeli, "sællemmer"), efter gravides indtagelse af thalidomid. Ca. 7000 af disse børn blev født i det daværende Vesttyskland. Det er siden påvist, at stoffet ikke er teratogent ved rotteforsøg, mens der hos kaniner og mennesker er påvist DNA-skader hos fostre.

Thalidomidsagen medførte en stærkt øget forsigtighed ved behandling af gravide med lægemidler samt skærpede krav til gennemprøvning af lægemidler og indberetning af bivirkninger, i Danmark til Sundhedsstyrelsen. Erstatningsprocessen mod Chemie Grünenthal blev indledt i 1965 og først afsluttet i 1970. Ved en straffesag mod firmaets ledelse blev de tiltaltes skyld fastslået, men sagen sluttede uden dom efter betaling af erstatning på 100 millioner D-mark. I Sverige og Storbritannien udbetaltes erstatninger på hhv. 68 millioner svenske kroner og 20 millioner pund.

Ny anvendelse

Fra slutningen af 1900-tallet har brugen af thalidomid fået en renæssance, navnlig ved behandlingen af spedalskhed, idet stoffet reducerer immunsystemets uønskede reaktioner mod leprabacillen.

Desuden kan stoffet hæmme dannelsen af et signalstof (en tumornekrosefaktor), der dannes ved betændelse og kræft, hvilket har fået betydning for behandling af afmagring ved kroniske infektioner og kræft. Endelig hæmmer det angiogenesen, dvs. nydannelse af de blodkar, der er nødvendige for den fortsatte vækst af en kræftsvulst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig