Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inhalationsbehandling

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

inhalationsbehandling, indånding af et lægemiddel, fortrinsvis ved behandling af sygdomme i luftvejene, fx astma. Lægemidlet kan indgives som inhalationsaerosol i form af en dosisspray med drivgas, evt. suppleret med en såkaldt spacer, der er en plasticbeholder, som indskydes mellem sprayen og munden for at lette indåndingen af det aktive lægemiddel. Indåndingen kan desuden lettes ved brug af et forstøverapparat, som ikke kræver drivgas.

Ordet inhalation kommer af latin inhalatio, af inhalare 'indånde', af in- og halare 'ånde'.

Af hensyn til den luftforurening, som brug af drivgas, fx freon, medfører, foretrækkes det i stigende omfang at indgive lægemidler som tørpulver gennem en pulverforstøver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: inhalationsbehandling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97915