Dosis, den mængde, der tages ad gangen, især af et lægemiddel. Dosis kan tages en eller flere gange om dagen, i alt udgørende en dagsdosis; totaldosis er den dosis, der gives i hele sygdomsforløbet. Tiden mellem doserne kaldes dosisintervallet, idet 100 mg af en tablet tre gange daglig betyder en tablet givet med ca. otte timers interval. Dosis opgives bedst i vægt- (gram eller mg) eller rumfangsenheder (ml), men kan til daglig brug angives i antal tabletter, injektioner, salvepåsmøringer etc.

Faktaboks

Etymologi
Ordet dosis er græsk 'portion', afledt af dotos 'givet'.

Dosis for et lægemiddel fastsættes ud fra forsøg, hvor dosis sammenholdes med gavnlig virkning og graden af bivirkninger. Dosis kan variere mellem forskellige patienter afhængig af vægt, alder, køn og sygdommens karakter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig