Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dosis

Oprindelig forfatter JPKa Seneste forfatter Redaktionen

dosis, den mængde, der tages ad gangen, især af et lægemiddel. Dosis kan tages en eller flere gange om dagen, i alt udgørende en dagsdosis; totaldosis er den dosis, der gives i hele sygdomsforløbet. Tiden mellem doserne kaldes dosisintervallet, idet 100 mg af en tablet tre gange daglig betyder en tablet givet med ca. otte timers interval. Dosis opgives bedst i vægt- (gram eller mg) eller rumfangsenheder (ml), men kan til daglig brug angives i antal tabletter, injektioner, salvepåsmøringer etc.

Ordet dosis er græsk 'portion', afledt af dotos 'givet'.

Dosis for et lægemiddel fastsættes ud fra forsøg, hvor dosis sammenholdes med gavnlig virkning og graden af bivirkninger. Dosis kan variere mellem forskellige patienter afhængig af vægt, alder, køn og sygdommens karakter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Kampmann: dosis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66242