Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

desinfektionslægemidler

Oprindelig forfatter Høiby Seneste forfatter Redaktionen

desinfektionslægemidler, lægemidler, der uskadeliggør sygdomsfremkaldende mikroorganismer (bakterier, virus, svampe, parasitter) uden for organismen, på dennes indre eller ydre overflader eller i sår. Stofferne er kemikalier, som er universelle cellegifte, i modsætning til antibiotika, der alene er skadelige for mikroorganismer.

De vigtigste stofgrupper er halogenforbindelserne (jod- og klorforbindelser, fx kloramin og hypoklorit), aldehyderne (formaldehyd og glutaraldehyd), alkoholerne (ethanol, propanol og isopropanol), fenolerne (fenol, klorfenol, fenylfenol), biguaniderne (klorhexidin), kvaternære ammoniumforbindelser (benzalkoniumklorid, cetrimoniumbromid), peroxiderne (brintoverilte) og tunge metaller (sølv og kviksølv).

Stofferne ødelægger mikroorganismerne ved at bindes til, denaturere eller ilte deres proteiner (aldehyder, alkoholer, tunge metaller, hypoklorit, peroxider) eller ved at ødelægge deres celleplasmamembran (fenoler, biguanider, kvaternære ammoniumforbindelser). Den højeste resistens mod desinfektionsmidler har bakteriesporer, men også svampesporer er temmelig resistente. Tuberkulosebakterier er mere resistente end de grampositive bakterier, fx stafylokokker, som igen er mere resistente end de gramnegative bakterier, fx colibakterier. Virus uden kappe, fx poliovirus, er mere resistente end kappebærende virus, fx influenzavirus. Kun halogenerne og aldehyderne virker på alle mikroorganismer. Ved anvendelse af desinfektionsmidler må man derfor gøre sig klart, om de virker på de mikroorganismer, der kan være til stede på det sted, der skal desinficeres.

Desinfektionslægemidler anvendes til rensning af inficerede sår, til desinfektion af fx hætteglas med lægemidler til indsprøjtning og til desinfektion af patienters hud og slimhinder før fx operationer, blodprøvetagninger, injektioner og anlæggelse af infusionsslanger i blodårerne. De anvendes ligeledes til desinficerende vask af fx lægers, tandlægers og sygeplejerskers hænder før operationer og efter berøring af blandt andet smittefarlige patienter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høiby: desinfektionslægemidler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63571