Designerdrugs er sundhedsfarlige euforiserende stoffer, der fremstilles ulovligt på hemmelige kemiske laboratorier og anvendes af misbrugere. De er kemisk meget nærtbeslægtede med en række kendte lægemidler.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen designer drugs er engelsk og betyder 'konstruktørlægemidler'.

Indtil 1986 kunne producenterne udnytte et hul i den amerikanske lovgivning, som gjorde det umuligt for myndighederne at retsforfølge forhandlere.

Forskellige typer af designer drugs

De amfetaminlignende psykedeliske stoffer "Ecstasy", "Adam", "Eve" og "Ice" kan ved overdosering medføre forhøjet legemstemperatur, epilepsilignende kramper og død.

Det morfinlignende stof fentanyl bruges til fremstilling af "China White", som i overdosis kan medføre døden pga. åndedrætslammelse.

Det smertestillende lægemiddel petidin bruges til fremstilling af et heroinlignende stof, som er forurenet med den kemiske forbindelse MPTP (methylfenyltetrahydropyridin), der kan medføre en form for Parkinsons sygdom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig