Anabolske steroider er lægemidler, der er beslægtet med det mandlige kønshormon testosteron.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet anaboliske kommer af latin anabolicus, af græsk anabole, af ana- 'opad' og ballein 'kaste, løfte'.
- Også kendt som
-
anaboliske eller anabole steroider
Stofferne øger proteinsyntesen og er dermed vævsopbyggende. Under behandling øges legemsvægten, og der kan ses en forbigående virkning af muskelstyrken, hvorfor stofferne undertiden misbruges af sportsudøvere, selvom de er på listen over dopingmidler.
Stofferne virker også viriliserende og kan derfor hos kvinder medføre dybere stemme og skægvækst. Desuden ses leverskade, akne og hæmmet sædproduktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.