Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EDTA

Oprindelige forfattere OHar og OtDa Seneste forfatter Redaktionen

EDTA på neutral form, hvor to af de fire syregrupper har fraspaltet deres sure hydrogen. De grå kugler repræsenterer carbon, de blå hydrogen, de røde oxygen, og de violette nitrogen.

EDTA på neutral form, hvor to af de fire syregrupper har fraspaltet deres sure hydrogen. De grå kugler repræsenterer carbon, de blå hydrogen, de røde oxygen, og de violette nitrogen.

EDTA, ethylendiamintetraeddikesyre, farveløse krystaller med smeltepunkt ca. 250 °C; anvendes som di- eller tetranatriumsalt til at kompleksbinde metalioner i vandig opløsning; se chelater. EDTA bruges bl.a. til at blødgøre vand (binder bl.a. Ca2+-, Mg2+- og Fe2+-ioner) og til bestemmelse (titrering) af metalionindholdet i vand. EDTA tilsættes visse blodprøver, fordi koagulationen hæmmes, når calciumionerne bindes. Til undersøgelse af nyrefunktionen anvendes et EDTA-kompleks med den radioaktive isotop 51Cr som sporstof; metoden er en af de hyppigst anvendte til bestemmelse af nyreclearance.

Behandling med EDTA (chelationsbehandling) har med held været brugt ved blyforgiftning, idet forbindelsen bly-EDTA udskilles gennem nyrerne. Da EDTA også binder calcium, har man forestillet sig, at stoffet kunne anvendes i behandling af åreforkalkning. En afkalkning finder dog ikke sted, idet kalken i blodkarrenes vægge er fast bundet, og behandlingsfortalerne har i stedet peget på en mulig gavnlig virkning af EDTA på grund af dets evne til at inaktivere frie radikaler. EDTA-behandling har været givet i stor målestok i vestlige verden, specielt USA, til behandling af især åreforkalkning. Der er talrige enkeltmeddelelser om gavnlig virkning, men kontrollerede undersøgelser har ikke kunnet dokumentere dette.

Sundhedsstyrelsen har i en officiel meddelelse publiceret i Ugeskrift for Læger 7. september 1992 bl.a. meddelt, at ”der efter snart 40 års erfaring med EDTA ikke foreligger tilfredsstillende videnskabelig dokumentation for, at EDTA har virkning på åreforkalkningssygdomme mv.” og ”Hvor EDTA-behandlingen udøves i lægeligt regi og efter styrelsens retningslinjer, synes den ikke at være forbundet med væsentlig risiko for patienterne. Sundhedsstyrelsen finder på denne baggrund ikke grundlag for at skride ind mod behandlingen. Det kan imidlertid efter styrelsens opfattelse være risikabelt, dersom en læge bibringer en patient den opfattelse, at der foreligger videnskabeligt bevis for en selvstændig virkning af EDTA mod lidelser forårsaget af åreforkalkning.”

Annonce

Mange betragter EDTA til behandling af åreforkalkning som en form alternativ medicin. Som det er karakteristisk for alternativ medicin, har behandlingen været foreslået ved en række meget forskellige lidelser som hjerte-kar-sygdomme, nedsat syn og kræft.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling, Otto Dahl: EDTA i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68203