fastekur

Fastekur, diæt med ingen eller minimal indtagelse af føde, således at den daglige tilførsel af energi er mindre end ca. 2 MJ (dvs. 2000 kJ eller 475 kcal, som i daglig tale blot betegnes kalorier). Fastekure anvendes inden for den etablerede lægevidenskab og af alternative behandlere, der hævder, at fastekure fremme udskillelsen af ophobede giftstoffer (såkaldt detox, dvs. afgiftning), hvad der imidlertid ikke kan påvises ved kemisk analyse. Trods det lave energiindhold fremkalder få dages faste en følelse af forøget energi og velbefindende samt hos nogle en psykisk opstemthed.

Ved vandfaste (totalfaste) indtages rigelige mængder vand, te og andre energifri drikke, evt. suppleret med vitaminer og mineraler. I den alternative medicin foretrækkes saftfaste, hvorunder der daglig i 7-10 døgn udelukkende indtages 3-4 liter saft og afkog af frugt og grøntsager, hvilket tilfører knap 2 MJ, hovedsagelig i form af kulhydrat. Under fastekuren opnås et vægttab på 2-3 kg pr. uge, mest de første dage. I begyndelsen udskilles væske, der har været bundet til kroppens kulhydratdepot (glykogen), i takt med, at glykogenet omsættes til glukose, der forbrændes. Samtidig udskilles betydelige mængder salte af kalium, natrium, calcium og magnesium samt den hertil bundne væske gennem nyrerne, således at fastekuren virker vanddrivende. Utilstrækkelig indtagelse af proteiner kan fremkalde skader i hjertemuskulaturen, hvilket i forbindelse med salttabet kan medføre forstyrrelser i hjerterytmen, som kan føre til hjertestop efter ca. tre ugers faste og tidligere hos personer i behandling med vanddrivende lægemidler.

Ved længere tids totalfaste anvendes kroppens fedtdepoter i tiltagende omfang som energikilde; under spaltningen af fedtet dannes fedtsyrer, der i leveren omdannes til bl.a. acetoacetat, som kan medføre syreforgiftning (acidose). Omsætningen af fedt kan kun ske med en vis hastighed. Hvis energibehovet herved ikke tilfredsstilles, eller hvis der ikke længere findes disponibelt fedt, hentes den nødvendige energi ved nedbrydning af protein, fx fra muskler.

For at undgå disse ulemper blev de populære pulverkure (very low energy diet, VLED) udviklet. Ved disse erstatter 4-6 næringspulvere opslæmmet i vand dagens måltider, hvorved der kun indtages 2-4 MJ. Dette er højt nok til at give en vis mæthed og lavt nok til at sikre et hurtigt vægttab; samtidig sikres lødigheden, idet alle nødvendige næringsstoffer inklusive proteiner tilføres i tilstrækkelig mængde. En lødig diæt med så lavt energiindhold kan kun vanskeligt sammensættes af almindelige madvarer. Pulverkure med mindre energiindhold end 2 MJ per dag frembyder ingen fordele frem for kure med 3 MJ, men kan muligvis medvirke til de nævnte hjertesymptomer.

Fastekure kan have en effektiv, men forbigående virkning ved behandling af fedme, ikke-insulinkrævende diabetes mellitus, Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Svært overvægtige personer kan uden pause anvende en pulverkur i op til 8-12 uger til at fremkalde et stort vægttab, men efter ophør med kuren tager de fleste det hele på igen. Vægttabet kan kun fastholdes, hvis fastekuren følges op af en kostomlægning og af hyppig motion. Pulverkure bør sædvanligvis overvåges af en læge, og de bør ikke uden lægelig ordination anvendes af børn, gravide, ammende, ældre eller af syge personer i behandling med lægemidler. Bivirkningerne kan være forstoppelse, svimmelhed, kuldskærhed, tendens til lavt blodtryk og dannelse af galdesten.

Se også slankekur.