Diætist, klinisk diætist, diætvejleder, person, der med diæter og kostændringer vejleder patienter med ernæringsbetingede sygdomme, fx diabetes, hjerte-kar-sygdomme, fedme eller allergi. Diætister er fortrinsvis beskæftigede på sygehuse med patientbehandling, men arbejder også med forskning og undervisning, som konsulenter for firmaer, der markedsfører diætprodukter, eller de kan være privatpraktiserende.