Biotin, et vandopløseligt vitamin, der også er blevet kaldt coenzym R, vitamin H og vitamin B8. Biotin findes bl.a. i lever, nyre, mælk, fisk, gær, nødder og kornprodukter. Det er nødvendigt for normal vækst og indgår i omsætningen af fedt, kulhydrat og protein i kroppen. Det daglige behov er ca. 30-100 μg.

Faktaboks

Etymologi
Ordet biotin kommer af græsk biote 'liv' og -in.
Også kendt som

H-vitamin

Mangel på biotin er sjældent blevet observeret hos mennesker; det viser sig bl.a. ved appetitløshed, kvalme, utilpashed, hudforandringer og hårtab. Mangel kan opstå ved indtagelse af store mængder rå æggehvide, som indeholder et glykoprotein, avidin, der binder biotin og forhindrer optagelse i tarmen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig