Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

modermælk

Oprindelig forfatter KFMi Seneste forfatter Redaktionen

modermælk, den mælk, som dannes i de kvindelige brystkirtler. Den har en enestående sammensætning, der har stor betydning for barnets vækst, sundhed og udvikling. Den første mælk (råmælk, kolostrum) har et særlig højt indhold af protein og antistoffer. Sammenlignet med forskellige dyrearter er indholdet af protein i modermælk lavt (1 %), fordi barnet med sin lange vækstperiode vokser langsomt og derfor har et beskedent behov. Samtidig er indholdet af mælkesukker (laktose) det højeste (7 %). Fedtindholdet (3,5 %) svarer til indholdet i komælk. Under tømningen af et bryst ændres mælkens fedtindhold markant. Den første mælk er fedtfattig, men under tømningen øges fedtindholdet, typisk til det dobbelte eller tredobbelte.

I løbet af ammeperioden sker der et gradvist fald i proteinindholdet, mens fedt- og kulhydratindholdet ikke ændres. Et barn, der kun ernæres ved modermælk, vil i gennemsnit få ca. 800 ml om dagen, men der er store variationer. Mængden stiger næsten ikke i ammeperioden, selvom barnet vokser betydeligt. Ved en velfungerende amning er det barnet, der styrer, hvor meget mælk det får.

Det er især vigtigt, at for tidligt fødte børn får modermælk. Da ikke alle mødre har mælk nok, har man på enkelte sygehuse oprettet mælkebanker med modermælk fra mødre med overskud. Denne mælk skal varmebehandles, fordi hiv og andre virus kan smitte gennem mælken.

Annonce

Modermælkserstatning

Alternativet til modermælk er modermælkserstatning. Tidligere tiders mælkeblandinger, der var fortyndet komælk tilsat sukker, er afløst af modermælkserstatning, der er udviklet til et højteknologisk produkt med modificeret komælksprotein tilsat bl.a. vegetabilske fedtstoffer. Indholdet i modermælk bruges som model for sammensætningen, men det er nødvendigt med et større indhold af bl.a. protein og visse mineraler, fordi udnyttelsen ikke er så god som i modermælk. Desuden er det ikke muligt at tilsætte de talrige antistoffer, hormoner og vækstfaktorer, der findes i modermælken.

Hvis et spædbarn lider af mælkeallergi, dvs. overfølsomhed over for komælksprotein, eller hvis dets forældre eller søskende lider af udtalt allergi, er det særlig vigtigt, at det ammes. Er dette ikke muligt, kan det ernæres med modermælkserstatninger, hvis protein er delvis nedbrudt ved hydrolyse. Se også amning og børneernæring.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Fleischer Michaelsen: modermælk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126522