Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mineraler

Oprindelige forfattere AAst og JKS Seneste forfatter Redaktionen

mineraler, i ernæringsmæssig sammenhæng de grundstoffer bortset fra kulstof, brint, ilt og kvælstof, der indgår i levende organismer. Mange af de naturligt forekommende grundstoffer findes i levende væsener, men en biologisk funktion er ikke kendt for dem alle. Behovet for de enkelte varierer betydeligt, idet mennesker med føden daglig skal have tilført 100-3000 mg af fx natrium, kalium, calcium og magnesium. Disse stoffer betegnes makromineraler. Mikromineraler (sporstoffer) skal normalt tilføres i mængder under 50 mg. Sporstofferne inkluderer mineralerne jern, zink, kobber, selen og jod.

Ordet mineral kommer af middellatin minerale, neutrum af mineralis, af minera 'grube, mineral', beslægtet med dansk mine.

Størstedelen af de nævnte mineraler er livsvigtige, og en tilstrækkelig tilførsel med føden er betingelsen for et optimalt helbred. Mineralerne regulerer cellernes biokemiske funktioner og stabiliserer cellemembraner og skelet. Mange mineraler har desuden en generel betydning for sundhed i kraft af deres virkning på vækst og immunforsvar og i balancen mellem frie radikaler og antioxidanter.

Calcium er fx nødvendigt for knoglernes mineralisering og for musklernes funktion; mangel kan føre til knogleskørhed og muskelsvaghed. Mangel på jern fører til blodmangel (anæmi), mens jodmangel kan fremkalde skjoldbruskkirtelsygdomme.

Annonce

Der eksisterer en fin vekselvirkning mellem mineralerne i kroppen, og indtagelse af for små eller store mængder af et enkelt mineral kan forstyrre andre mineralers optagelse. Således kan større mængder calcium i maden eller som kosttilskud nedsætte optagelsen af jern, ligesom for stor indtagelse af zink kan nedsætte optagelsen af kobber. Se også ernæring.

Planter

Planter optager hovedsagelig deres næringsstoffer som uorganiske ioner fra den jordvæske, der omgiver rødderne. Også gennem bladene kan optages næringsstoffer, der tilføres fra atmosfæren. Ionoptagelsen i rødderne er karakteriseret ved at være selektiv, dvs. de enkelte næringsstoffer optages ikke i samme forhold, som de findes i jordvæsken. Ionoptagelsen er desuden energikrævende. Energien leveres i form af ATP fra respirationsprocesser i rodcellerne og bruges til at pumpe brintioner fra det indre af rodcellerne ud i den omgivende opløsning. De derved opståede energigradienter udnyttes af forskellige proteiner i rodcellernes cellemembran til at transportere mineraler og andre stoffer ind og ud af cellen. Generne, som koder for flere af disse transportproteiner, er nu isoleret og karakteriseret.

Antallet af aktive transportproteiner reguleres gennem recirkulering af mineraler og de deraf dannede stofskifteprodukter mellem rødderne og de overjordiske dele af planten, således at optagelseskapaciteten i rødderne koordineres med behovet for næringsstoffer i bladene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Astrup, Jan Kofod Schjørring: mineraler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125850