Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marasmus

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

marasmus, marasmus malnutritionis, udtalt afmagring med afkræftelse. Dette kan optræde i ulande hos børn, der overgår fra modermælk til en kost med lavt indhold af kalorier og protein (se underernæring).

Ordet marasmus kommer af græsk marasmos, afledt af marainein 'udslukke, svække'.

Marasmus optrådte under 2. Verdenskrig hos koncentrationslejrenes fanger som sultsygdom (se mangelsygdomme og muselmand).

I slutstadiet af uhelbredelige kroniske sygdomme kan der optræde marasmus, ofte også betegnet kakeksi. Dette kan skyldes dannelse af tumornekrosefaktorer (TNF, se cytokiner).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: marasmus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121865