Diæt, kost med et særligt indhold af energi og næringsstoffer, som anvendes til forebyggelse eller behandling af tilstande eller sygdomme, hvor fejlernæring er medvirkende årsag (fx overvægt, knogleskørhed og åreforkalkning), samt ved sygdomme, hvor enten begrænset eller forøget tilførsel af næringsstoffer kan have en gunstig indflydelse på forløbet (fx Føllings sygdom og nyresvigt). De diæter, som anbefales ved overvægt, knogleskørhed, åreforkalkning og diabetes, er i store træk identisk med den kost, som alle danskere over tre år anbefales at spise.

Faktaboks

Etymologi
Ordet diæt kommer af græsk diaita 'levevis'.

Kost til overvægtige

Kost til overvægtige har til formål at mindske indtagelsen af energi, således at energiindtagelsen er mindre end energiforbruget. For at mindske energiindtagelsen anbefales en kost, som mætter uden at tilføre for store mængder energi (magert kød, kartofler, groft brød, grove grøntsager). Indtagelse af fedt og alkohol mindskes.

Ved kosttilrettelæggelsen stiles mod et vægttab på 0,5-1 kg om ugen, indtil det ønskede vægttab er nået. Hurtige slankekure med ekstremt lavt energiindhold frarådes, idet de ofte medfører mangel på vitaminer og mineraler og desuden kan føre til, at musklernes protein nedbrydes for at skaffe energi, da fedtet i fedtcellerne ikke kan mobiliseres hurtigt nok. Proteinrige pulverkure kan dog uden risiko anvendes til at fremkalde et vægttab.

Kost ved knogleskørhed

Kost ved knogleskørhed bør indeholde D-vitamin og calcium.

Kost ved åreforkalkning

Kost ved åreforkalkning har til formål at forsinke åreforkalkningen og reducere dannelsen af blodpropper samt at fremme blodets evne til opløsning af blodpropper. Der anbefales en kost med et lavt indhold af fedt, især af mættet fedt, og et højt indhold af kulhydratrige kornprodukter, især grøntsager og frugt, samt fisk, der bl.a. tilfører fiskeolier. Dermed kan risikoen for en ny blodprop sandsynligvis halveres hos personer, der har haft en blodprop i hjertet. Denne virkning synes kun i mindre grad at udspille sig gennem en reduktion af indholdet af kolesterol i blodet. Indtagelse af op til et par glas vin daglig har måske en forebyggende effekt, men det er ikke afklaret med sikkerhed.

Diabeteskost

Diabeteskost har til formål at sænke det forhøjede blodsukker og forhindre store udsving i forbindelse med måltider samt at forebygge åreforkalkning. Diæten består af fødevarer med et højt indhold af fibre (groft brød og grøntsager), rigelig frugt og kartofler samt fødevarer med et lavt indhold af især mættet fedt. Mælke- og kødprodukter med højt fedtindhold bør undgås, og fjerkræ eller fisk anvendes i stedet.

Kost til nyresyge

Kost til nyresyge indeholder en begrænset mængde fosfat og kalium, fordi nyrernes evne til at udskille disse stoffer er nedsat. Ligeledes er proteinindholdet begrænset, idet et af proteinernes nedbrydningsprodukter, urinstof (carbamid), pga. nedsat nyrefunktion ellers ophobes. En ophobning af disse stoffer menes at medvirke til nogle af de helbredsmæssige problemer, der opstår i forbindelse med nyresygdom. Diætens sammensætning afhænger af den enkelte patients situation. Som regel begrænses indtagelsen af mælk, ost, kød og evt. også kartofler og grøntsager, og i stedet øges indtagelsen af gryn, brød og pasta.

Glutenfri kost

Glutenfri kost har til formål at undgå indtagelse af gluten (proteiner i kornprodukter, som hos nogle mennesker medfører sygdommen cøliaki). Ved bagning og madlavning anvendes mel fra fx boghvede eller ris; fødevarer med de almindelige kornsorter skal helt undgås.

Diæt ved allergi

Diæt ved allergi over for fødemidler tilrettelægges, så den ikke indeholder de allergifremkaldende stoffer, se fødemiddelallergi.

Se også fedme og slankekur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig