embryologi

Embryologi eller fosterudviklingslære er den gren af biologien, der beskæftiger sig med de processer, embryogenesen, hvorved en ægcelle gennem celledelinger og specialisering af delingsprodukterne udvikles til et nyt og kompliceret flercellet individ. Se også fosterudvikling.

Frem til begyndelsen af 1800-tallet var forestillinger om de tidligste stadier i fosterlivet overvejende filosofisk funderede og grupperedes omkring to modstridende opfattelser: præformationsteorien og den epigenetiske teori (se fosterudvikling). Karl Ernst von Baer beskrev pattedyrets ægcelle, fosterets oprindelse og de tidligste udviklingsstadier. Han beskrev bl.a. æggets delinger og udførte sammenlignende undersøgelser af dyre- og menneskefostre, hvorunder slægtskabet mellem selv fjerntstående arter blev åbenbar i de tidlige udviklingsstadier.

Iagttagelserne gav grundlag for en parallel og gensidigt befrugtende teoridannelse inden for embryologien og evolutionsbiologien, som med Darwin tog fart efter 1859. Allerede ved 1900-tallets begyndelse forelå omfattende morfologiske beskrivelser af fosterudviklingsforløbet hos en lang række dyrearter, bl.a. mennesket.

Undersøgelser af de cellulære mekanismer, som styrer formdannelsen i fosteret, begyndte med Wilhelm Roux. Han grundlagde sidst i 1800-tallet den eksperimentelle embryologi, hvor man gennem indgreb, fx fjernelse og flytning af celler og væv i fostre, opnår indsigt i de principper, der regulerer fostercellernes deling, vækst, differentiering, vandring og henfald. I nyere tid er det lykkedes at identificere en række af de genregulatoriske mekanismer, der ligger til grund for embryogenesen. Navnlig opdagelsen af homeoboxgener har været et gennembrud.

Inden for lægevidenskaben har embryologien længe haft stor betydning for forståelsen af medfødte misdannelsers udvikling og for identifikation af deres årsager, den såkaldte teratologi. Se også embryoteknik om manipulation af embryoer i veterinærvidenskaben.