Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

laudanum

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

laudanum, betegnelse oprindelig indført af Paracelsus for et præparat, der bl.a. indeholdt pulveriseret guld og perler. I 1600-t. indførtes betegnelsen af den engelske læge Thomas Sydenham om opium opløst i alkohol (opiumstinktur) til behandling af bl.a. smerter, diarré, nervøsitet og søvnløshed.

Ordet laudanum er vist en omdannelse af middellatin labdanum via latin ladanum 'blød harpiks', af græsk ladanon, af plantenavnet ladon, ledon 'soløje', se Cistus.

Indtil slutningen af 1800-t. var brugen vidt udbredt; bl.a. var briterne Samuel Coleridge, Thomas de Quincey og Dante Gabriel Rossetti kendt for at være misbrugere af laudanum. Forgiftninger, også i forbryderisk øjemed, var velkendte.

Laudanum indeholdende ekstrakter af kanel, kryddernellike, safran og opium svarende til ca. 1 % morfin kunne ordineres i Danmark indtil 1933 og var anset som et særlig estimeret og mytisk præparat fra gamle dage.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: laudanum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115084