Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kinabark

Oprindelig forfatter Overoe Seneste forfatter Redaktionen

kinabark, tørret bark af træer af slægten Cinchona (kinatræ). Kinabark må betegnes som historiens første virksomme lægemiddel mod infektionssygdomme; det blev i midten af 1600-t. taget i brug i Europa som middel mod febersygdomme. Det vandt stor udbredelse og gav anledning til en omfattende og profitabel handel. I Danmark blev det første gang anvendt ca. 1660. Endelig anerkendelse vandt det nye middel i 1712 med en afhandling af italieneren Francesco Torti (1658-1741). Som følge af rovdrift og stigende efterspørgsel samt den deraf følgende mangel på kinabark påbegyndtes dyrkning af egnede Cinchona-arter fra midten af 1800-t., bl.a. i Indien og på Java.

1. led i ordet kinabark kommer via spansk quina fra det indianske sprog quechua kina 'bark'.

Kinabark var i mange år det eneste kendte, virksomme middel mod malaria. Virkningen skyldes indholdet af alkaloidet kinin, der første gang blev isoleret i 1820. Den tørrede kinabark indeholder ca. 30 forskellige alkaloider i en samlet mængde af ca. 6-8 %, bl.a. kinidin, der anvendes ved hjertesygdom, cinchonidin og cinchonin. Kinin har en stærkt bitter smag og bruges i meget små doser som bittermiddel i bl.a. tonicvand. Som lægemiddel bruges det mod malaria samt til at lindre natlige lægkramper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Overø: kinabark i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106275