Betel. Betelsæt fra Chiang Mai i Nordthailand, fremstillet af indiske sølvmønter; sættet består af en holder til betelblade og beholdere til betelnødder og brændt kalk. Tygningen af betelblade og -nødder sammen med kalk og den følgende stærkt basiske reaktion slider tænderne ned til små spidser og medfører kraftig tandstensdannelse; tandstenene kan blive så store, at de rager ud mellem læberne.

.

Betel er en nødfrugt af betel- eller pinangpalmen, der dyrkes i det sydlige Asien og i Østafrika. Betelnødder har tidligere været brugt mod indvoldsorm, men finder desuden anvendelse i det sydlige og sydøstlige Asien (især blandt malajer) som nydelsesmiddel i form af beteltygning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet betel kommer via portugisisk fra malayalam Vettila.
Også kendt som

Areca catechu

Beteltygning

Ved beteltygning bruges blade af betelpeberplanten (Piper betle). De foldes om en betelnød, samt lidt brændt kalk og evt. "gambir", som er en harpiksagtig ekstrakt af en lian (Uncaria gambir).

Beteltygning giver en fornemmelse af velbehag og virker stimulerende; samtidig farves mundhule, svælg og spyt kraftigt rødt. Den opkvikkende virkning tilskrives arekolin og andre alkaloider.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig