Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

semipermeabel membran

Oprindelige forfattere JTrJ og LAHa Seneste forfatter Redaktionen

semipermeabel membran, halvgennemtrængelig membran, tynd hinde, som er gennemtrængelig (permeabel) for nogle molekyler, men ikke for andre, bestemt især af molekylernes størrelse, form, elektriske ladning og deres opløselighed i membranmaterialet.

Ordet semipermeabel kommer af semi- og latin permeabilis, afledn. af permeare 'trænge igennem'.

Når to forskellige opløsninger (eller gasblandinger) holdes adskilt af en semipermeabel membran, vil der ske en transport af de molekyler, der kan passere membranen, indtil deres aktivitet er den samme på begge sider af membranen. Herunder opbygges en trykforskel og evt. også en elektrisk potentialforskel over membranen, et såkaldt Donnan-potential (se også osmose og F.G. Donnan).

Ved at man jævnlig udskifter opløsningen på den ene side af membranen, kan opløsningen på den anden side tømmes for sådanne små molekyler, som kan passere membranen, og evt. samtidig udskiftes med andre, som tilføres med opløsningen på den modsatte side. Princippet kaldes dialyse og bruges bl.a. ved rensning af proteinopløsninger samt i kunstige nyrer til dialysebehandling af patienter med nyresvigt.

Annonce

Biologiske membraner (cellemembraner og de fleste overflademembraner) har udpræget semipermeable egenskaber, idet de er gennemtrængelige for vand og visse mindre molekyler, men uigennemtrængelige for en række ioner og større molekyler. Osmose over sådanne membraner har stor betydning for en række biologiske processer, fx regulation af vandudskillelsen gennem nyrerne samt vandtransport i planter.

Teknisk anvendelse

Ved de første tekniske anvendelser af semipermeable membraner sidst i 1800-t., bl.a. til fjernelse af salte fra melasse, brugtes dyriske hinder som svineblærer og pergament. Senere anvendtes viskosefilm, cellofan. Midt i 1900-t. begyndte en hurtig udvikling af syntetiske membraner af fx celluloseacetat, polyamider og polysulfoner, hvilket gav mulighed for en række former for membranfiltrering.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen, L. Alfred Hansen: semipermeabel membran i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157519