Metafyse, det område af en rørknogle, som ligger mellem epifysen og diafysen. Epifyseskiven, hvorfra nydannelsen af knoglevæv udgår under opvæksten, findes mellem epifysen og metafysen. Frem til voksenalderen er metafysen den del af knoglen, som vokser i længde, idet ny brusk dannes og forbenes ved hjælp af osteoblaster. Væksten ophører, når epifyseskiven selv forbenes i 16-20-års-alderen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.