Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

histologi

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

histologi, vævslære, mikroskopisk anatomi, den videnskab, der omhandler den mikroskopiske struktur og sammensætning af normale plante- og dyrevæv; mikroskopiske undersøgelser af syge væv betegnes histopatologi og er en hjørnesten i patologien. Se også vævsundersøgelse.

Ordet histologi kommer af græsk histos 'væv' og -logi.

Den mikroskopiske anatomi grundlagdes som videnskab midt i 1600-t. med Marcello Malpighi, Robert Hooke og Antonie van Leeuwenhoek som foregangsmænd. Omkring 1800-t.s begyndelse udvikledes en systematik baseret på beskrivelse af de dyriske organismer som sammensatte af fire basale vævstyper: epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv, hver med flere undertyper. Fagbetegnelsen histologi indførtes for studiet af disse basale vævstyper, i dag betegnet almen histologi, mens speciel histologi nærmest er synonymt med mikroskopisk anatomi og omhandler, hvorledes de forskellige organer er opbygget af de basale vævstyper.

Histologiske undersøgelser tager i næsten alle tilfælde udgangspunkt i ganske tynde vævssnit (få mikrometer), hvori forskellige vævskomponenter synliggøres ved selektive farvninger, evt. suppleret med behandlinger, der selektivt markerer specifikke molekyler eller enzymaktiviteter. Se også autoradiografi, histokemi, mikroskop og væv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: histologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91729