Frysefraktur. Øverst elektronmikroskopiske billeder af et rødt blodlegemes cellemembran efter angreb af komplementsystemet, der danner hule, cylindriske proteinkomplekser, som punkterer membranen. Den venstre del viser membranen, som den ses fra fladen efter såkaldt negativ farvning i forbindelse med elektronmikroskopi; forkanten tv. viser membranens lipiddobbeltlag, som det ses i et snit vinkelret på overfladen. Th. de to halvdele af lipiddobbeltlaget, som de ses efter adskillelse ved frysefraktur. Nederst er vist en skematisk fremstilling af komplementkomplekset, der danner en ca. 10 nm (0,1 mm) bred kanal gennem membranen.

.

Frysefraktur, freeze fracture, frysekløvning, metode til præparation af materiale til elektronmikroskopisk undersøgelse.

Metoden har navnlig betydning for studier af fedtstoffer (lipider) og især af biologiske membraner, hvis grundstruktur er et lipiddobbeltlag, som ved præparationen kløves i to dele, hvorved membranens indre struktur synliggøres. Herved kan strukturen af de membranproteiner, som strækker sig gennem membranen, studeres, dog kun i hovedtræk, fordi metodens opløsningsevne sjældent er bedre end 4 nm (0,4 mm). Se også elektronmikroskop.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig