Forsinket implantation, det forhold, at den tidlige fosterudvikling hos nogle pattedyr, bl.a. hjorte og sæler, overgår i en op til flere måneder lang dvaletilstand, hvorefter fosteret implanterer sig i livmoderslimhinden, og udviklingen genoptages mhp. fx at henlægge fødselstidspunktet til en årstid, hvor betingelserne for det spæde afkoms overlevelse er optimal (rådyrkid fødes fx i det sene forår, når vegetationen er frisk og dækkende).

Ved forsinket implantation opnår sæler at kunne henlægge både fødsel og parring til en og samme periode, hvor dyrene nødvendigvis må gå på land.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig