Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fiksering

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

fiksering, i histologi (studiet af celler og væv) og patoanatomi (undersøgelse af syge celler og væv) behandling af levende dyre- eller plantemateriale mhp. at standse enzymatiske processer og bevare materialets struktur. Fiksering er det første trin i præparationen af tynde snit til mikroskopiske undersøgelser.

Ordet fiksering kommer af latin fixare 'gøre fast', af fixus 'fast'.

Almindeligt anvendte fiksativer er aldehyderne formaldehyd (formalin) og glutaraldehyd, som reagerer med aminogrupper i proteiner, hvorved de fleste enzymreaktioner standses, samtidig med at der dannes tværbroer i og imellem proteinmolekylerne, hvorved strukturen stabiliseres.

Som fiksativ anvendes undertiden også ren acetone eller ethanol (alkohol), som erstatter vandfasen i vævet, hvorved alle enzymprocesser stopper, samtidig med at proteinerne delvis koagulerer i en vanduopløselig form.

Annonce

Fiksering kan også opnås ved ultrahurtig frysning, hvorefter materialet viderebehandles, uden at isen optøs. Se også frysesubstitution.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: fiksering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75668