Fiksering, i histologi (studiet af celler og væv) og patoanatomi (undersøgelse af syge celler og væv) behandling af levende dyre- eller plantemateriale mhp. at standse enzymatiske processer og bevare materialets struktur. Fiksering er det første trin i præparationen af tynde snit til mikroskopiske undersøgelser.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fiksering kommer af latin fixare 'gøre fast', af fixus 'fast'.

Almindeligt anvendte fiksativer er aldehyderne formaldehyd (formalin) og glutaraldehyd, som reagerer med aminogrupper i proteiner, hvorved de fleste enzymreaktioner standses, samtidig med at der dannes tværbroer i og imellem proteinmolekylerne, hvorved strukturen stabiliseres.

Som fiksativ anvendes undertiden også ren acetone eller ethanol (alkohol), som erstatter vandfasen i vævet, hvorved alle enzymprocesser stopper, samtidig med at proteinerne delvis koagulerer i en vanduopløselig form.

Fiksering kan også opnås ved ultrahurtig frysning, hvorefter materialet viderebehandles, uden at isen optøs. Se også frysesubstitution.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig