• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fedtvæv

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

fedtvæv, vævstype sammensat af tætliggende fedtceller og bindevæv med kar og nerver. Fedtvæv er særlig udviklet hos fugle og pattedyr som et energidepot med ca. 3400 J/g væv, der mobiliseres under sult samt fungerer som varmeisolation, fx spæk hos havpattedyr.

Hos mennesket findes fedtvæv især i underhuden, på bageste bugvæg og i tarmkrøsene. En normalvægtig voksen rummer 10-15 kg fedtvæv, bl.a. afhængigt af køn, svarende til 30-60 dages energibehov under svær sult.

Stofskifte

Fedtvævets stofskifte er styret dels hormonalt, dels af det sympatiske nervesystem. Insulin stimulerer fedtcellernes opbygning af triglycerid (se fedt) ud fra tilførte fedtsyrer og glukose. Hormonerne glukagon fra bugspytkirtlen, adrenalin fra binyrerne samt noradrenalin, der frigøres fra nervetråde i fedtvævet, stimulerer nedbrydningen af fedt til fedtsyrer og glycerol, der med blodet fordeles til legemets øvrige væv. Et nylig opdaget hormon, leptin, som produceres af fedtcellerne selv, er formentlig af væsentlig betydning for appetitreguleringen, der styres fra hypothalamus i hjernen.

Annonce

Triglyceriderne i almindeligt depotfedt er flydende ved legemstemperatur, og fedtet er gulligt pga. indholdet af caroten, såkaldt gult fedtvæv. Ved indtagelse af store mængder carotenholdige fødemidler, fx gulerødder, bliver fedtvævet stærkt farvet, næsten orangegult. Også andre fedtopløselige stoffer kan ophobes i fedtvæv, bl.a. fenolforbindelser stammende fra miljøforurening som fx DDT og PCB.

Typer af fedtvæv

Fysiologisk fedt er fedtvæv, som ikke mobiliseres selv ved svær sult. Det findes omkring nyrerne, i øjenhulen, hvor det danner leje for øjeæblet, samt i spædbarnets kinder, hvor det hindrer, at kinderne suges ind, når barnet dier. Selv svært underernærede spædbørn har derfor struttende kinder.

Brunt fedt er en særlig type fedtvæv specialiseret til at producere varme. I brune fedtceller er fedtet fordelt på et stort antal mindre dråber og betegnes derfor også multilokulært fedt. Den brune farve skyldes cellernes store indhold af særlige mitokondrier, der indeholder et protein, thermogenin, der afkobler den oxidative fosforylering, dvs. den normale produktion af cellernes energistof ATP, således at energien ved fedtnedbrydningen frigøres direkte som varme.

Brunt fedt findes i større mængde hos visse mindre pattedyr, navnlig dem, der går i vinterdvale som fx flagermus. Dvaleperiodens afslutning indledes med, at dyret aktiverer varmeproduktionen vha. sympatiske (noradrenerge) nervetråde, der findes talrigt i det brune fedtvæv. Mennesket er ved fødslen og i spædbarnsalderen udrustet med brunt fedt, bl.a. omkring de store kar i bughulen, hvorfra varmen hurtigt fordeles med blodstrømmen i hele legemet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: fedtvæv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74916



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. fedtvæv Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik