Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ergometri

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

ergometri, kvantitativ måling af muskelarbejde vha. et ergometer. Dette er ofte en faststående cykel, hvor forsøgspersonen holder et svinghjul i rotation med konstant hastighed mod en bremsekraft af kendt størrelse. Det udførte ydre arbejde over en periode kan beregnes og udtrykkes som det samlede arbejde i fx joule eller som en effekt i fx watt (joule pr. sekund). Andre ergometre kan bruges til måling af armmusklernes arbejde. Et skrånende løbebånd kan bruges til måling af muskelarbejde svarende til løb op ad bakke, og forskellige udformninger af trædemøller kan bruges til ergometri på forsøgsdyr.

Ordet ergometri kommer af græsk ergon 'arbejde' og -metri.

Målinger af stofskifte- og kredsløbsparametre, fx iltoptagelse, kuldioxidudskillelse, mælkesyrekoncentration i blod samt puls før og under arbejde på ergometret, muliggør beregning af stigningen i organismens energiomsætning under arbejdet og dermed nyttevirkningen, som ved jævn, moderat belastning ligger på 20-25 %, højest hos veltrænede.

Den maksimalt opnåelige iltoptagelse pr. kg legemsvægt under maksimal arbejdsydelse på ergometret anvendes som udtryk for konditionen, "konditallet", der hos unge eliteidrætsmænd når op på ca. 80 ml ilt pr. kg legemsvægt pr. minut (ca. 65 for kvinder). Et mere præcist udtryk for konditallet kan opnås ved måling af pulsstigningen under arbejde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: ergometri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71771