Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

endothel

Oprindelig forfatter Röpke Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7731/=ud_a_221037.mp3?revision=2

endothel, cellelag, som beklæder indersiden af hjerte, blodkar og lymfekar. Cellerne er flade, nærmest spejlægsformede, og ligger i et enkelt lag mellem blod og væv, adskilt fra vævet af en basalmembran. Endothelcellelaget og basalmembranen danner tilsammen en barriere, hvorover stofskiftet mellem blod og væv foregår, fx af næringsstoffer, ilt og kuldioxid. Den livlige stoftransport viser sig ved et stort antal små blærer, vesikler, i endothelcellerne. I vesiklerne transporteres stoffer fra blod til væv ved transcytose.

Ordet endothel af endo- og græsk thele 'brystvorte'.

Endothelcellerne danner i de fleste blodkar et tæt lag. Særlig stor betydning har de i hårkarrene, kapillærerne, da det er i disse kar, næsten hele stofskiftet fra blodet til væv og organer sker (se blodkar). Bl.a. i visse hormonproducerende organer findes der huller, fenestrae, i kapillærernes endothelceller, som tillader ret store molekyler at passere. I specielle kapillærer, sinusoider, er der mellem endothelcellerne spalter, som tillader næsten fri passage af blodceller; fx i milten, hvor røde blodlegemer kan opbevares uden for blodbanen som et reservedepot.

Endothelet er af stor betydning under betændelsesreaktioner. Endothelcellerne fremviser på deres overflade mod blodet såkaldte adhærensmolekyler (integriner og selektiner). Disse binder og indfanger forbipasserende hvide blodlegemer, som herefter vandrer ud i vævet, hvor de kan bekæmpe den organisme, der er skyld i infektionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Röpke: endothel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70695