Cilier, fimrehår, bevægelige udløbere på celleoverfladen; kendes fra dyr og mange encellede organismer. En celle kan have flere hundrede cilier, som hos nogle organismer fusionerer til langstrakte kamme. Cilier kan ved aktive bølgebevægelser bevæge et væske- eller slimlag på cellens yderside.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet cilie kommer af latin cilium 'øjenvippe, øjenlåg'.
Hos ciliater bruges cilier til bevægelse og fødeindtagelse. Hos snegle og muslinger leder cilier føden gennem fordøjelsessystemet; hos muslinger leder de også vand forbi gællerne. I pattedyrs luftveje leder cilier det slimlag ud, hvori støvpartikler og mikroorganismer opfanges. Hos pattedyrhunnen leder cilier ægcellen gennem æggelederen til livmoderen, og hos hannen transporterer de de endnu ubevægelige sædceller fra testiklen til bitestiklen.
Cilier er 5-15 μm lange og ca. 0,25 μm i diameter. Størstedelen af cilien sidder på ydersiden af cellen, men en lille del, basallegemet, findes på indersiden af cellemembranen. Cilien er beklædt med en forlængelse af cellemembranen, og i den ydre del løber to enkeltmikrotubuli omgivet af ni dobbeltmikrotubuli, tilsammen betegnet axonema. Basallegemet, der kontrollerer ciliens bevægelse, består af ni trillingmikrotubuli, som dannes ud fra cellens centriole.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.