Plantecellen er i store træk opbygget som den dyriske celle. Den indeholder dog nogle særlige organeller samt en stor vakuole og er desuden omgivet af en cellevæg. Inden for cellevæggen ligger plasmamembranen, som omgiver cellekernen og cytoplasmaet. Cellevæggen gennembrydes på visse steder af ganske tynde, plasmamembranklædte rør, plasmodesmer, der forbinder nabocellers cytoplasma.
Nogle organeller er omgivet af en dobbeltmembran, dvs. to tætliggende enhedsmembraner; hertil hører mitokondrierne og plastiderne. De menes ifølge endosymbiont-hypotesen at stamme fra hhv. bakterier og blågrønalger. Mitokondriernes indre membran er indfoldet i cristae, der hos planter oftest er rørformede i modsætning til dyrecellernes pladeformede cristae. De medvirker som i dyreceller til cellens energiforsyning ved respiration.
Plastiderne forekommer kun hos planter; den vigtigste type er grønkorn (kloroplaster), der findes i alle grønne dele, især i blade, og som er ansvarlig for fotosyntesen. Sollysets røde og blå komponenter absorberes af et grønt farvestof, lipidet klorofyl, som er indbygget i kloroplasternes indre membraner, thylakoider. Thylakoiderne danner spredte, skiveformede stakke, grana, som ligger i en grundmasse, stroma. Kromoplaster (farvekorn) er gule, orange eller røde plastider, hvis farve skyldes deres indhold af carotenoider; de findes i mange blomsters kronblade samt fx i gulerødder. Plastider kan også indeholde stivelse, der fungerer som oplagsnæring; disse stivelseskorn, amyloplaster, findes især i rødder og knolde (fx stængelknolde som kartofler) samt i frø (kornsorter). Plastider dannes ved deling af proplastider, der er umodne plastider.
De øvrige organeller i planteceller er kun omgivet af en enkelt membran. Gruppen microbodies omfatter glyoxysomer, som findes i lipidholdige frø og medvirker ved omdannelsen af lipid til kulhydrat, samt peroxisomer, som findes i blade og indeholder enzymet katalase.
Andre enkeltmembran-klædte organeller kan henregnes til endomembransystemet, der omfatter det endoplasmatiske reticulum (ER), dictyosomer og vakuoler. Dictyosomerne, som tilsammen kaldes plantecellens Golgi-apparat, dannes fra ER-membraner. Et dictyosom består af en stak af 5-8 flade, membranklædte skiver. Fra den øverste skive afgives vesikler langs randen. Disse dictyosomvesikler kan bl.a. indeholde matrixkomponenter, pektinstoffer og hemicelluloser til opbygning af cellevæggen. Vægkomponenterne forlader cellen, når vesiklernes membran smelter sammen med plasmamembranen, og indholdet tømmes ud i cellevæggen.
En karakteristisk del af den udvoksede plantecelle er vakuolerne, der som oftest udgør mere end 90% af cellens volumen. De indeholder en vandig opløsning af bl.a. salte og organiske syrer samt forskellige sekundære plantestoffer, og de kan virke som depot for affaldsstoffer. Vakuolernes indhold af nedbrydende enzymer har bidraget til, at man har sammenlignet dem med dyriske cellers lysosomer. Membranen, der omgiver vakuolerne, kaldes tonoplasten.
Sfærosomer er en særlig type lipidholdige organeller, der især forekommer i frø. Deres membran er ganske tynd og menes kun at bestå af en halv enhedsmembran.
Til plantecellens cytoskelet henregnes mikrotubuli og mikrofilamenter. I planteceller er mikrotubulus-organiserende centre ikke særlig veldefinerede. Mikrofilamenter, der indeholder aktin, er sandsynligvis medvirkende ved cytoplasmastrømninger, hvorved cellens organeller til stadighed er i bevægelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.