Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kunstigt hjerte

Oprindelig forfatter EHje Seneste forfatter Redaktionen

Kunstigt hjerte. Eldreven assistancepumpe, der er indført i bughulen og assisterer venstre hjertekammer. Blodet ledes fra dette ud gennem spidsen af hjertet til pumpens indløbsrør, der er ført gennem mellemgulvet til pumpen. Gennem dennes udløbsrør føres blodet ind i det første stykke af hovedpulsåren (aorta). Pumpen er forsynet med biologiske hjerteklapproteser og forbindes til kredsløbet via blodkarproteser fremstillet af kemofibre. Ledningen til pumpens motor føres ud gennem huden i god afstand fra pumpen for at mindske risikoen for infektion af selve pumpesystemet.

Kunstigt hjerte. Eldreven assistancepumpe, der er indført i bughulen og assisterer venstre hjertekammer. Blodet ledes fra dette ud gennem spidsen af hjertet til pumpens indløbsrør, der er ført gennem mellemgulvet til pumpen. Gennem dennes udløbsrør føres blodet ind i det første stykke af hovedpulsåren (aorta). Pumpen er forsynet med biologiske hjerteklapproteser og forbindes til kredsløbet via blodkarproteser fremstillet af kemofibre. Ledningen til pumpens motor føres ud gennem huden i god afstand fra pumpen for at mindske risikoen for infektion af selve pumpesystemet.

kunstigt hjerte, mekanisk system, der i kortere eller længere tid kan understøtte eller helt overtage hjertets pumpefunktion. Tidligere anvendtes et totalt kunstigt hjerte, der krævede fjernelse af patientens eget hjerte. Denne teknik anvendes ikke mere. I stedet bruges et system, der assisterer hjertekammerets pumpefunktion. Ofte behøver kun det ene hjertekammer assistance, hyppigst det venstre, men i visse situationer foreligger isoleret svigt af højre hjertekammer eller svigt af begge hjertekamre. Ved venstresidig assistance pumpes blod fra venstre for- eller hjertekammer til aorta, ved højresidig assistance fra højre forkammer til lungepulsårens hovedstamme. Ved dobbeltsidigt svigt kombineres og koordineres de to pumpesystemer.

Hovedformålet med anvendelse af kunstigt hjerte har hidtil været at holde patienter, der venter på hjertetransplantation med livstruende hjertesvigt, i live, indtil transplantation med et egnet donorhjerte kan finde sted. Ved visse tilstande, fx større hjerteinfarkt, kompliceret hjertekirurgisk indgreb eller i forbindelse med virusbetinget hjertemuskelbetændelse, kan det forventes, at hjertet genvinder tilstrækkelig pumpekraft. Indtil dette sker efter dage, uger eller evt. efter mange måneder, kan et kunstigt hjerte holde patienten i live og sikre de øvrige organfunktioner. Med den fortsatte tekniske udvikling er der som en tredje indikation efterhånden accept af en permanent anvendelse som alternativ til transplantation, hvis donormangel eller andre forhold umuliggør en sådan.

Der findes eksterne og implanterbare systemer; begge tillader, at patienten er mobil. Energien til driften af de implanterbare pumper er enten trykluft eller i stigende grad elektricitet. Energien overføres til pumpen via en slange eller ledning, der føres gennem huden. Der arbejdes eksperimentelt med systemer, der kan give ledningsfri energitransmission gennem huden. Pumperne er enten membran-, centrifugal- eller aksialpumper. De to sidstnævnte har den fordel, at de kan gøres tommelfingerstore og ikke behøver indbyggede klapper til ensretning af blodstrømmen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hjelms: kunstigt hjerte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112263