Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blodpladesygdomme

Oprindelig forfatter JBoyN Seneste forfatter Redaktionen

blodpladesygdomme, kan skyldes ændringer i blodpladernes antal eller i deres funktion (se blod (blodplader)). Nedsat antal af blodplader (trombocytopeni) kan føre til spontane blødninger, især i form af hud- og slimhindeblødninger (purpura), enten punktformede (petekkier) eller mere fladeformede (ekkymoser). Spontane blødninger opstår dog som regel først, når blodpladeantallet er stærkt nedsat. Årsagen til nedsat blodpladeantal kan enten være en nedsat produktion, en øget destruktion eller et øget forbrug af disse.

Nedsat produktion af blodplader kan ses ved meget sjældne medfødte lidelser, ofte kombineret med andre defekter, men skyldes langt oftere forskellige knoglemarvspåvirkninger, fx bestråling med ioniserende stråler, kemikalier og infektioner eller fortrængning af den normale knoglemarv ved især kræftsygdomme, fx leukæmi eller spredning (metastasering) af en anden kræftsygdom til knoglemarven (knoglemarvscarcinose).

Øget destruktion af blodplader er oftest udløst af antistoffer rettet mod blodpladerne, opstået i forbindelse med virusinfektioner, som led i såkaldte immunsygdomme eller uden kendt årsag. Tilførte donorblodplader vil også meget hurtigt destrueres af antistofferne, og sådanne transfusioner vil derfor praktisk talt være uden effekt. Da denne øgede blodpladedestruktion ganske overvejende finder sted i milten, kan fjernelse af denne ved operation komme på tale ved de mere kroniske former.

Annonce

Et øget forbrug af blodplader ses ved større blødninger samt ved det såkaldte DIC-syndrom (dissemineret intravaskulær koagulation), der kan indtræde i forbindelse med større vævsbeskadigelser, hvor der sker en voldsom aktivering af koagulationssystemet. Der sker dermed et stort forbrug af blodplader, hvis antal falder, hvilket fører til en udtalt blødningstendens.

Under normale forhold vil ca. en tredjedel af blodpladerne befinde sig i milten; men såfremt miltens størrelse som følge af sygdom tiltager betragteligt, kan op til 90 % af kroppens blodplader være fanget i milten med et tilsvarende fald i antallet af cirkulerende blodplader i blodbanen som følge af den således ændrede fordeling.

For højt blodpladeantal (trombocytose) kan opstå som et følgesymptom, især ved en række infektioner og efter operationer. Tilstanden forekommer også som følge af en overproduktion pga. en abnorm dannelse i knoglemarven af forstadierne til blodplader, enten som en isoleret sygdom i sig selv (essentiel trombocytose) eller som led i en samtidig abnorm overproduktion af forstadierne til såvel de røde som de hvide blodlegemer (myeloproliferativt syndrom). Risikoen ved en mere udtalt øgning i blodpladeantallet er en øget tendens til blodpropdannelse.

Blodpladedefekter (trombocytopatier), hvor det er blodpladernes funktion, der er mangelfuld, viser sig ved blødningstendens trods normalt blodpladeantal. Det er sjældne tilstande, der kan være medfødte eller erhvervede. Årsagen til den mangelfulde funktion er oftest defekter i blodpladernes cellemembran eller deres enzymindhold.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Boye Nielsen: blodpladesygdomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48354