Symptomene ved gigtfeber skyldes at kroppens immunforsvar angriber en bakterieinfektion og samtidig skader kroppens egne væv. Sygdommen forløber i fire faser. På tegningen er disse markeret med den blå og røde feberkurve: 1) Streptokokinfektion, som regel halsbetændelse, med symptomer som ondt i halsen og feber. 2) Helt eller delvis symptomfri periode som varer 1–4 uger. 3) Ledbetændelse, ofte også hjertebetændelse, forårsaget af uhensigtsmæssige immunreaktioner. Ledbetændelsen angriber særlig de store led. 4) Udvikling af hjerteklapskade på grund af hjertebetændelsen. Sorte linjer viser angrebssteder.
Gigtfeber er en sygdom, der kan forekomme i efterforløbet af en infektion med en bestemt gruppe af streptokokker, der kaldes gruppe A hæmolytiske streptokokker. Sygdommen viser sig typisk to til fire uger efter en halsbetændelse med symptomer som ledbetændelse, hjertepåvirkning, udslæt og ufrivillige bevægelser. Gigtfeber er i dag en sjælden sygdom, som stort set kun forekommer i udviklingslande.
reumatisk feber, febris rheumatica
Gigtfeber forekommer hyppigst i udviklingslande og ses kun meget sjældent i Danmark. Ifølge WHO får omkring ½ million mennesker på verdensplan akut gigtfeber hvert år, og af disse får cirka 300.000 varige følger i hjerter, såkaldt reumatisk hjertesygdom.
Gigtfeber forekommer lige hyppigt blandt kvinder og mænd og hyppigst fra starten af puberteten og frem til 30-årsalderen. Sygdommen er sjælden hos børn under fem år og hos voksne over 35 år.
Mens gigtfeber tidligere var en hyppig og frygtet sygdom i Danmark, specielt på grund af senfølgerne fra hjertet, er den i dag meget sjælden. Dette er skyldes primært effektiv antibiotikabehandling af streptokokinfektioner. I andre dele af verden med dårlige hygiejniske forhold og svagere infektionsberedskab forekommer sygdommen fortsat hyppigt.
Gigtfeber skyldes en uhensigtsmæssig reaktion fra kroppens eget immunforsvar på en almindelig halsbetændelse forårsaget af streptokokker. Dette skyldes formentligt, at celleoverfladen hos streptokokker ligner celleoverfladen på nogle typer celler hos mennesket, særligt bindevævsceller, som findes i hele kroppen. Når immunsystemet reagerer mod de indtrængende streptokokker, kan det ikke altid skelne mellem streptokokkerne og kroppens egne celler, og så angriber immunforsvaret både streptokokkerne og kroppens eget væv.
Sygdommen forløber typisk i fire stadier eller faser. Først kommer selve streptokokinfektionen, der kan give halsbetændelse eller diffuse symptomer på forkølelse. Nogle gange forløber denne infektionsfase uden at patienten mærker symptomer.
Efter infektionen kommer den såkaldte latensperiode på to til fire uger, hvor patienten måske kan være lidt utilpas, men oftest er uden symptomer.
Derefter kommer selve gigtfeberanfaldet med feber, udmattelse, ofte mavesmerter og svedtendens. Der kan forekomme forskellige former for udslæt, hyppigst i form af små knuder i underhuden eller et ringformet rødt udslæt kaldet erythema marginatum.
Mange får smertefulde, forbigående ledbetændelser, fx i knæ, håndled, albueled eller i led i foden. Leddene bliver røde, varme og hævede, og dette veksler fra led til led. Ledsymptomerne forsvinder efter nogle dage eller uger. Et mere alvorligt problem er hjertepåvirkning, der kan ramme alle dele i hjertet, det vil sige den indre hjertehinde (endokarditis), hjertemuskulaturen (myokarditis) og hjertesækken (perikarditis). Ofte er alle dele af hjertet påvirket (pankarditis).
Der kan også forekomme ufrivillige bevægelser kaldet Sydenhams chorea.
Gigtfeber er en følgesygdom efter infektion med gruppe A hæmolytiske streptokokker. Streptokokinfektionen viser sig typisk som en almindelig halsbetændelse.
Diagnosen stilles ved brug af de såkaldte Jones kriterier, som inddeles i hovedsymptomer (majorkriterier) og bisymptomer (minorkriterier). For at stille diagnosen skal patienten have enten to hovedsymptomer, eller ét hovedsymptom og to bisymptomer.
Akutte anfald behandles med penicillin for at bekæmpe streptokokinfektionen. Ledsmerter behandles med anti-inflammatorisk medicin (NSAID). Ved hjertepåvirkning er ro væsentlig. Hvis hjerteklapperne er utætte som følge af sygdommen, kan det i en del tilfælde blive nødvendigt at operere og indsætte kunstige hjerteklapper.
Det er ofte nødvendigt, at patienten får forebyggende antibiotikabehandling i mindst 5 år mod nye streptokokinfektioner, da nye infektioner kan forværre tilstanden yderligere.
Et akut gigtfeberanfald kan vare fra uger til måneder. Derefter kommer den inaktive periode, som ofte bliver afbrudt af tilbagefald. Risikoen for tilbagefald er størst de første fem år efter det første tilfælde. Overordnet set er dødeligheden en til to procent, men 30 procent af børn med gigtfeber dør indenfor ti år efter det første tilfælde.
Det alvorlige ved gigtfeber er den høje risiko for at hjerteklapperne ødelægges, hvilket medfører utætte hjerteklapper, der kan føre til nedsat funktion af hjertet og gradvis udvikling af hjertesvigt med døden til følge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.