• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

torticollis

Oprindelig forfatter OTha Seneste forfatter Redaktionen

torticollis, sjælden neurologisk sygdom med skævhed eller ufrivillig drejning og/eller hældning af halsen. Torticollis forekommer som følge af ortopædiske fosterlæsioner (se fødsel) eller optræder i 40-50-årsalderen som sygdommen spasmodisk torticollis, en dystoni med ufrivillige stærke sammentrækninger af halsmusklerne, der vrider eller kaster hovedet til den ene side, bagover eller fremover.

Ordet torticollis er nylatin, afledn. af tortus, perf.part. af torquere 'sno, vride', og collum 'hals'.

Sygdommen, hvis årsag er ukendt, er smertefuld og psykisk belastende ved socialt samvær. Ubehandlet bedres den i 1/5 af tilfældene. Nogen lindring kan opnås med muskelafslappende lægemidler, og væsentlig bedring er i mange tilfælde mulig ved behandling med injektion i de angrebne muskler af botulinumtoksin, Botox®; dette toksin lammer musklerne i lang tid ved sin binding til nervernes endeplader på musklerne.

Dansk Dystoniforenings beskrivelse af torticollis

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thage: torticollis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173240