Fysiurgi er en tidligere brugt betegnelse for det lægelige speciale, som beskæftiger sig med bevægelsesfunktionens fysiologi og dens sygdomme. Definitionen omfatter mange gigtsygdomme, idrætsskader samt rehabilitering af ortopædkirurgiske og neurologiske sygdomme.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer af græsk physis 'natur' og afledning af ergon 'arbejde'
Fysiurgisk terapi omfatter bl.a. træning og øvelsesterapi, massage, ledmanipulation, diatermi og ultralydbehandling. Den internationale betegnelse for specialet fysiurgi er fysisk medicin og rehabilitering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.