Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

heksemælk

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

heksemælk, sparsomt sekret, der kan dannes i brystkirtlerne hos spædbørn, både piger og drenge, lige efter fødslen. Sekretet har samme indhold som den råmælk, der dannes i moderens brystkirtler i slutningen af graviditeten og lige efter fødslen (kolostrum). Sekretdannelsen ledsages af godartet hævelse af brystkirtlerne, der fortager sig af sig selv.

Årsagen til fænomenet er, at hormoner (østrogen og prolaktin), der under graviditeten dannes i store mængder i moderens organisme, overføres til barnets blod.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: heksemælk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90060