Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

børnekirurgi

Oprindelig forfatter OHeNi Seneste forfatter Redaktionen

børnekirurgi, den kirurgiske disciplin, som omhandler kirurgisk behandling af børn. Faget kan deles i den almene børnekirurgi og den specielle børnekirurgi. Den almene børnekirurgi omfatter de kirurgiske sygdomme hos børn, som er relativt hyppige, og som behandles på de fleste danske sygehuse. Det er fx lyskebrok, manglende nedvandring af testiklerne, blindtarmsbetændelse samt knoglebrud og andre følger af ulykkestilfælde. Den specielle børnekirurgi, som er centraliseret på universitetssygehusene, omfatter en række sjældne sygdomme, som er specifikke for børnealderen. Det drejer sig hovedsagelig om medfødte misdannelser i forskellige organsystemer samt om kræftsvulster hos børn, som har en anden karakter end hos voksne.

Grundlaget for specialet børnekirurgi er især den specielle børnekirurgi, men desuden de særlige betingelser, som gælder for børn. De tåler udmærket — snarest bedre end voksne — den belastning af legemsfunktionerne, som udgøres af fuld anæstesi og operation. Der er imidlertid fysiologiske forskelle, som skyldes størrelsesforholdene og den igangværende vækst og øvrige udvikling. Hos små børn, især nyfødte og i særlig grad hos for tidligt fødte, kræver disse forhold speciel viden og rutine med hensyn til den kirurgiske behandling i videste forstand, dvs. undersøgelsesteknik, væskebehandling, anæstesi og selve den operative teknik.

Inden for den specielle børnekirurgi er der flere arbejdsfelter. Det mest iøjnefaldende er neonatalkirurgien, som omfatter sygdomme, der kræver kirurgisk behandling lige efter fødslen, fordi normale livsfunktioner ellers hindres. Disse sygdomme var derfor tidligere ubetinget dødelige, men kan i vore dage behandles med gode resultater. Vendepunktet var de fremskridt i anæstesiteknik, som skete under 2. Verdenskrig. Disse muliggjorde rutinemæssig anæstesi og operation af små børn, hvilket satte udviklingen af den moderne børnekirurgi i gang. Faget er således meget yngre end de fleste andre kirurgiske discipliner, og operationsmetoderne for de medfødte defekter udvikles stadig. Siden 1970'erne er der også sket en stadig forbedring af plejen af små og alvorligt syge nyfødte børn, bl.a. med udviklingen af moderne overvågningsudstyr. Af disse grunde er neonatalkirurgiens resultater blevet stadig bedre.

Annonce

De vigtigste lidelser i denne gruppe er atresier (aflukninger) af spiserør, tyndtarm eller endetarm, mellemgulvsdefekter, bugvægsdefekter og rygmarvsbrok. Diagnosen stilles hurtigt efter fødslen, enten fordi defekten er direkte synlig, eller fordi der er tydelige symptomer, fx opkastninger eller åndedrætsbesvær. I vore dage vil nogle defekter endog kunne opdages før fødslen, fordi de er synlige ved ultralydundersøgelser af den gravide. I visse tilfælde er der til og med mulighed for behandling af fostret i livmoderen. Dette er dog teknisk meget krævende og foregår endnu kun på delvis eksperimentelt plan nogle få steder i verden.

I mave-tarm-kanalen er de specielle sygdomme, som forekommer efter nyfødthedsperioden: Pylorusstenose (maveportforsnævring), malrotation, Hirschsprungs sygdom, tarminvagination samt nogle sjældne misdannelser i galdevejene.

Børneurologien omfatter de medfødte urinvejssygdomme. De vigtigste er hydronefrose (sækkenyre), dobbelt nyreanlæg med fejlmunding af en urinleder, vesiko-ureteral refluks (tilbageløb af urinen fra blæren til urinlederen), åbentstående blære og urinrør, klapper i urinrøret, fejlmunding af urinrøret på undersiden af penis (hypospadi) og funktionsforstyrrelser af blæren, fx som følge af rygmarvsbrok. En del af disse sygdomme kan medføre stærk udspiling af urinvejene, og i så fald kan de som omtalt opdages før fødslen. Nogle sygdomme opdages først, når de giver symptomer, som regel i form af infektioner.

Børnekræftsvulsterne er som hovedregel hurtigtvoksende, meget ondartede og bestående af umodent, fosteragtigt væv. Til gengæld er de i høj grad påvirkelige af kemoterapi. Behandlingsresultaterne i denne sygdomsgruppe efter kirurgi kombineret med moderne kemoterapi er derfor blandt de bedste inden for kræftbehandlingen.

Misdannelser og svulster i hjertet og de store blodkar, i bevægeapparatet og i nervesystemet behandles i Danmark under de tilsvarende organspecialer og defineres ikke som børnekirurgi. De fleste af ovenstående generelle betragtninger gælder dog naturligvis også for børn med disse sygdomme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Henrik Nielsen: børnekirurgi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53135