Downs syndrom. Legende barn med Downs syndrom, som bl.a. viser sig ved karakteristiske ansigtstræk. Børn med Downs syndrom, der skyldes tilstedeværelsen af et ekstra kromosom 21, har psykiske udviklingsforstyrrelser, men kan i trygge omgivelser ofte udfolde sig harmonisk og udadrettet.

.

Downs syndrom er den hyppigst forekommende kromosomsygdom, som viser sig ved mental retardering og et karakteristisk udseende. Patienterne er lavstammede og fremviser en lang række såkaldte mongoltegn, som er fysiske kendetegn, der hver for sig også forekommer hos personer uden Downs syndrom, men som forekommer hyppigere hos personer med Downs syndrom. Følgende ti tegn er de hyppigste: Fladt baghoved, skrå øjne, hudfold ved inderste øjenkrog, stor furet tunge, høj smal gane, uregelmæssigt tandsæt, korte brede hænder og fingre, kroget lillefinger, firfingerfure samt løshed af leddene. Forøget hyppighed af medfødte misdannelser, især af hjertet, øget risiko for leukæmi samt nedsat resistens mod infektioner medfører øget dødelighed, især i første leveår, hvor 20 procent af patienterne dør.

Faktaboks

Etymologi
Sygdommen er opkaldt efter den britiske læge L. Down, 1828-1896.
Også kendt som

Mongolismus, trisomi 21

Selvom størstedelen af patienterne er svært til middelsvært handicappede, får mange gavn af socialpædagogisk indsats med en vis sproglig udvikling. Mange kan lære lettere håndværk og evt. bo i beskyttet bolig. De fleste patienter er livlige og musikalske med stort kontaktbehov. Til den mentale defekt føjes efter 30-årsalderen tiltagende forandringer i hjernen som ved Alzheimers sygdom.

Down kaldte i sin første beskrivelse syndromet for mongolian idiocy, idet han fejlagtigt fandt lighedspunkter med den mongolske race.

Den franske læge J. Lejeune påviste i 1959, at sygdommen skyldes et ekstra kromosom nr. 21 tilført ved en fejldeling i kønscellerne. Årsagen til denne fejldeling er ikke kendt, men risikoen for at få et barn med Downs syndrom stiger med moderens alder. Gennemsnitlig er risikoen 1:800, men hos 40-årige 1:110 og hos 45-årige 1:40. Gentagelsesrisikoen ved ny graviditet er ca. 1 procent, dog ca. 15 procent ved de sjældne, arvelige former. Sygdommen kan diagnosticeres ved fosterprøver, som tilbydes alle gravide.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig