Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Calvé-Legg-Perthes sygdom

Oprindelig forfatter KjSA Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4138/=ud_a_77821.mp3?revision=1

Calvé-Legg-Perthes sygdom, lidelse i hofteleddet hos børn, oftest drenge, mellem fire og otte år.

Sygdommen er opkaldt efter den franske læge J. Calvé, 1875-1954, den amerikanske læge A.T. Legg, 1874-1939 og den tyske læge G. Perthes, 1869-1927.

De første symptomer er halten, nedsat bevægelighed i hofteleddet og undertiden smerter i knæet på samme side. Det er ikke afklaret, hvilken behandling der er bedst; både aflastning (behandling med skinne eller i kørestol) og operation benyttes.

Sygdommen strækker sig over flere år, kortest hos de yngste, ligesom der kan ventes et mere godartet forløb, hvis kun en mindre del af lårbenshovedet er angrebet. I mere udtalte tilfælde medfører sygdommen forandringer i hofteleddet, der senere kan medvirke til tidligt indsættende slidgigt.

Annonce

En midlertidig afbrydelse af blodforsyningen til større eller mindre dele af lårbenshovedet udløser sygdommen, hvis årsag ikke er kendt. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse; de karakteristiske forandringer bliver dog først synlige nogle uger efter sygdommens begyndelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Skou Andersen: Calvé-Legg-Perthes sygdom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53670