Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

smertebehandling

Oprindelig forfatter HaHen Seneste forfatter Redaktionen

smertebehandling, både en basal opgave overalt i sundhedsvæsenet og en specialiseret funktion. Mange sygdomme, både akutte og kroniske, er forbundet med smerter, som må lindres så godt som muligt, samtidig med at sygdommen behandles. Smertesansen er imidlertid en uundværlig biologisk funktion for mennesket, ikke mindst barnet, som herved allerede fra første leveår lærer at undgå skadelige påvirkninger.

Akutte smerter

Akutte smerter fungerer som et advarselssignal, der skal føre til nærmere undersøgelse. Hvis en smertebehandling tilslører symptomet for meget, kan den rette diagnose blive forsinket eller slet ikke stillet. Akutte smerter har almindeligvis en velforklaret årsag og forsvinder igen, når den tilgrundliggende vævsskade heler, fx et knoglebrud, et hjerteinfarkt eller et operationssår. I enkelte tilfælde kan akutte smerter dog trods tilsyneladende helbredelse af sygdommen blive kroniske, især hvis der også har været en nervelæsion, se nervesmerter.

Akutte smerter, der kræver specialbehandling, forekommer efter store operationer, svær tilskadekomst eller ved vanskelige fødsler. Behandlingen varetages af anæstesilæger i de første døgn efter en operation eller et traume, ofte med en kombination af lokalbedøvelse og morfika (se epidural smertebehandling). En anden teknik er den patientkontrollerede smertebehandling, hvorunder patienten selv udløser små doser intravenøs morfin. Denne metode tager hensyn til de forskelle, der er fra person til person i smertestyrke og behov for lindring, også efter helt identiske operationer. God postoperativ smertebehandling medvirker til et bedre forløb, færre komplikationer og hurtigere udskrivelse.

Annonce

Kroniske smerter

Kroniske smerter kan forekomme ved sygdomme, hvor egentlig helbredelse ikke er mulig, fx nogle gigtformer, kræft og udtalt migræne, eller ved nervelæsion i tilslutning til en operation eller en skade. I nogle tilfælde er smerteårsagen ukendt, eller der er et misforhold mellem smerteklagen og de objektive sygelige forandringer, som kan påvises med de eksisterende metoder. Derved bliver kroniske smerter både et psykologisk og et medicinsk problem. Disse patienter bliver let miskendt og risikerer at blive enten underbehandlet eller overbehandlet.

Der skelnes mellem nociceptive smerter, som opstår ved en skade i vævet, der aktiverer nociceptorerne, dvs. de frie nerveender, og neurogene smerter, som opstår ved direkte skade på nervefibre, nerverødder eller rygmarv. I modsætning til nociceptive smerter påvirkes nervesmerter kun i ringe grad af stoffer af morfintypen, men kan lindres med antiepileptisk medicin og visse antidepressiva (se psykofarmaka).

Kroniske smerter behandles almindeligvis hos praktiserende læge eller på sygehusafdelinger, men i vanskelige tilfælde henvises patienten til smertespecialist eller smerteklinik. Smertespecialisten kan være anæstesiolog, reumatolog eller neurolog. Patienter med langvarige smertetilstande har behov for en helhedspræget vurdering, hvorunder opmærksomheden rettes både mod fysiske, psykologiske og sociale faktorer. Derfor er der ved flere smerteklinikker en tværfaglig stab bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Smertebehandling kan ud over smertestillende lægemidler omfatte afspænding, muskeltræning, massage, akupunktur, kiropraktik, elektrisk transkutan nervestimulation gennem huden og psykoterapi. Mange smertepatienter opsøger selv andre behandlingsformer, fx zoneterapi.

Kronisk smertesyndrom

Kronisk smertesyndrom udvikles hos en mindre del af patienter med langvarige smerter. Syndromet er karakteriseret ved, at sygerollen dominerer tilværelsen både for patienten og dennes nærmeste. Patienten kan ikke se andre veje frem end at blive smertefri, selvom det ikke kan lade sig gøre, og bliver derfor ved at opsøge nye undersøgelser og behandlinger. Der opstår afhængighed af lægemidler, forbindelsen til arbejdsmarkedet ophører, og der føres ofte langvarige klage-, erstatnings- og pensionssager. Specialiseret indsats må gøres tidligt i forløbet for at forebygge eller ændre den invaliderende udvikling. I denne situation er målet at hjælpe patienten til et bedre liv på de givne betingelser.

Midlerne er aktivering, fysisk træning, bibringelse af indsigt i tilstandens natur, fx på rygskole eller smerteskole, lægemiddelregulering, afklaring af sociale forhold og om muligt revalidering.

Smerter hos kræftpatienter

Smerter hos kræftpatienter forekommer ofte, hvis sygdommen har bredt sig, og hvis dette har medført, at patienten er i sygdommens slutfase (terminalfasen). Frygt for stærke smerter plager mange patienter med uhelbredelig sygdom, selvom der findes effektive midler til lindring, som kan anvendes af alle læger og sygeplejersker. Særlig ekspertise kan være påkrævet og forefindes i smerteklinikker, hospicer og onkologiske afdelinger. Foruden medicinsk behandling afhjælpes smerter af psykisk omsorg og praktisk hjælp afpasset efter den enkeltes behov, se palliativ medicin.

Udvikling af smertebehandling

Smertebehandling som ekspertområde opstod i 1970'erne som en reaktion på mange års utilstrækkelig indsats. I begyndelsen var der særlig fokus på smerter og lidelse hos gamle og døende samt hos kræftpatienter. Typisk for perioden var der tale om et oprør mod autoriteter og et ønske om nytænkning. I de efterfølgende årtier har intensiv forskning givet betydelig forøget viden om smerters fysiologi, menneskers reaktioner på smerter og om smertestillende lægemidler. De forbedrede behandlingsmuligheder er blevet understøttet af en holdningsændring, der har bevirket, at smertebehandling prioriteres højere og er bedre organiseret. I Danmark findes nogle få fuldt udbyggede smertecentre, alle ved universitetshospitalerne, men de fleste sygehuse har større eller mindre smerteklinikker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Henriksen: smertebehandling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161360