Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

larynxmaske

Oprindelig forfatter JVM Seneste forfatter Redaktionen

larynxmaske, plastikslange (tube) med en lille maske i den ene ende, der bruges til sikring af frie luftveje under anæstesi. Masken, der har form som en ske, har en oppustelig manchet. Manchetten suges lufttom, hvorefter larynxmasken føres gennem munden ned i svælget, indtil masken dækker indgangen til struben. Når manchetten pustes op, danner den et næsten lufttæt låg over struben. Patienten kan herefter enten trække vejret selv gennem plastikslangen, eller luftskiftet kan sikres ved indblæsning.

Ordet larynx er græsk larynx 'strube'.

Larynxmasken blev udviklet i 1980'erne. Den anvendes rutinemæssigt på anæstesiafdelinger verden over og har i nogen udstrækning kunnet afløse brug af intubation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Viby Mogensen: larynxmaske i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114809