Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kinesiotape®

Oprindelige forfattere MortenLoegstrup og KSeest Seneste forfatter Redaktionen

Kinesiotape®.

Kinesiotape®.

Kinesiotape®, elastisk tape af bomuld uden medikamenter. Tapen stabilisererer led og musker under hensyntagen til bevægelsesmønstre og blodcirkulation hos patienten. Den kan desuden have en forebyggende effekt, da den kan forhindre, at udsatte led kommer ud i yderpositioner. Kinesiotape er udviklet af den japanske kiropraktor Kenzo Kaze (f. 1942) i 1973.

Der findes flere teorier om, hvilken effekt tapen har. Der laves til stadighed undersøgelser rundt omkring i verden for at evidensbasere og videnskabeliggøre tapens berettigelse til behandling af patienter og idrætsudøvere. Der findes stadig ikke et banebrydende studie, der med sikkerhed kan dokumentere effekten af kinesiotape. Til trods herfor bruger stadig flere behandlere tapen i deres behandling af stort set alle typer patienter.

Tapens elastiske egenskaber bevirker, at huden løftes mikroskopisk i forhold til det underliggende væv. Dette skaber et større volumen under huden, hvilket igen fører til, at der skabes områder, hvor trykket bliver lavere. Osmose bevirker, at flydende væsker bevæger sig fra det høje tryk mod områder med lavere tryk. Netop herfor synes tapen at have en god effekt på fjernelse af hævelse, lymfødemer og blødninger i vævet. De fleste frie nerveender ligger imellem de yderste lag af væv (epidermis og dermis). Når disse lag adskilles let pga. løftet i huden, bliver der mere plads til de frie nerveender, hvorfor trykket omkring disse også falder. Dette menes at kunne forklare, hvorfor de fleste patienter og idrætsudøvere, der bruger kinesiotape, føler, at smerterne lindres efter påsættelse af tapen.

Huden er vores største sanseorgan. Når vi rører ved huden eller taper på den, giver vi et sensorisk input, en slags kommunikation med nervesystemet. Tapen menes i denne forbindelse at kunne være med til at ændre spændingen i muskulaturen. Hvis man fx har en spændingshovedpine, menes tapen at kunne reducere spændingen i musklerne og derved lindre hovedpinesymptomerne. Omvendt menes tapen også at kunne anvendes efter fx en operation, hvor patienten typisk vil få noget muskelatrofi, svind af musklen. Her vil tapen kunne hjælpe patienten til bedre at kunne spænde musklen og derved få en bedre og hurtigere genoptræning.

Annonce

Brugen af kinesiotape har udviklet sig fra primært at blive brugt til atleter til nu at omfatte behandling af stort set alle patientkategorier; således anvendes den til såvel børn som ældre, ved neurologiske tilstande, ortopædkirurgiske problemstillinger, sklerose, Parkinsons sygdom mfl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Løgstrup, Kristian Seest: Kinesiotape® i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498125