Gipsbandagen består af flere baner af gazebind med gips, der fugtes i lunkent vand. Den bløde gipsbandage lægges på som skinne eller rulles rundt om ekstremiteten som cirkulering. Det anlægges på kropsdelen, mens gipsen fortsat er fugtig. Man har nogle minutter til at forme og glatte gipsen som ønsket, før den stivner. Ekstremiteten skal polstres godt, især ved fremtrædende knoglepartier, så gipsen ikke giver trykskade med sår.
I de første døgn efter gipsningen skal man undgå, at gipsen bliver for stram, så hævelsen af bløddelene ikke beskadiger nerver eller forhindrer blodcirkulationen. En helt cirkulær gips er ikke eftergivelig og kan aflukke cirkulationen i en ekstremitet, hvis hævelsen under gipsen bliver for voldsom. Derfor bør ekstremiteten med gips holdes højt de første dage. Hvis ekstremiteten hæver op, og der opstår stærke smerter, eventuelt efterfulgt af følelsesløshed, kan det tyde på, at blodforsyningen truet og nerverne bliver presset under gipsen. I disse tilfælde skal gipsen straks klippes op igen og en ny anlægges.
Stivnet gips er meget hårdt. Fjernelse sker ved hjælp af specielle, kraftige sakse eller med en elektrisk oscillerende sav. Røntgenstråler kan let gennemtrænge gips. Ved hjælp af røntgenundersøgelser kan man derfor kontrollere, at knoglebruddet fortsat sidder i en acceptabel stilling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.